Nyt reportageprogram: 7 dage med sex

Knagende parforhold og haltende sexliv kommer i fokus, når TV3 på tirsdag har premiere på det nye reportageprogram ”7 dage med sex”.

Her forsøger seks forskellige par at sparke gang i deres forhold, som er fuldstændigt druknet i vasketøjsbunker og andre hverdagspligter. Midlet er sex, og målet er at få kickstartet gnisten til hinanden igen. Spørgsmålet er så, hvorvidt det lykkes.

I hvert program følger TV3 to nye par, der har taget udfordringen op. De får skiftevis lov til at beslutte, hvordan rammerne skal være for at indfri ”udfordringen”, og følger dem under hele forløbet op til selve akten – og bagefter, for at dokumentere, hvordan det så gik.

I løbet af ugen vil parrene få hjælp til at få sat ord på, hvorfor de tror, de er gledet fra hinanden. De bliver kastet ud i samtaler, der måske kan få dem til at få øjnene op for nogle af de ting, der har spændt ben for den nærhed og ømhed, de havde for hinanden i begyndelsen

Og de får hjælp til at ændre nogle af de omstændigheder og problematikker, der har gjort, at lysten til lagengymnastik er druknet i hverdagens trivialiteter.

Se et klip fra programmet nedenunder.....

Dagens Gossip

Dagens TV