Offer indlagt med blødning i hjernen: Fire mænd anholdt for voldsomt overfald i Otterup

Foto: Politiet.

Politiet på Fyn har nu anholdt og sigtet fire mænd for det voldsomme overfald natten til lørdag på en mand i Otterup.

Her blev en 36-årig mand slået og sparket så voldsomt, at hans tilstand stadig betegnes som kritisk.

Overfaldet skete på Diskotek Ib's i Otterup, hvor to mænd var blevet banket.

Værst gik det altså ud over den 36-årige mand, der blev trampet så voldsomt i ansigtet, at der ved politiets ankomst stadig var aftryk af en sål at se.

Han blev hurtigt kørt til Odense Universitetshospital, og her har man konstateret at han har en blødning hjernen, og hans tilstand er som sagt meget kritisk.

Den 36 årige skulle forud for volden ikke på nogen måde selv havde deltaget i slagsmål, men derimod have forsøgt at hindre slagsmål mellem to andre personer.

Efter en intens efterforskning lykkedes det over middag for Fyns Politi at anholde fire personer, som sigtes for kvalificeret vold.

De fire anholdte mænd er henholdsvis 15, 22, 23 og 25 år og alle fra Otterup-området.

Det forventes at de fire anholdte i morgen bliver fremstillet i grundlovsforhør i Odense.

Dagens Gossip