Ole Christensen fra EU: Nyt håb for Europa

Ole Christensen (S), MEP.

Det franske præsidentvalg og den solide vælgerafklapsning til Merkels CDU parti under det tyske delstatsvalg i Nordrhein-Westfalen, har skabt fornyet håb for Europa.

Det skriver det danske medlem af Europaparlamentet, Ole Christensen (S) i dag i et indlæg til Netnyhederne.dk.

- Med Francois Hollande sejr ved det franske præsidentvalg, har vi fået os en stærk allieret, der i modsætning til sin forgænger kan og vil udfordre Merkels sparedoktrin. Vi vil se en fransk præsident, der vil foretage helt nye - og tiltrængte - prioriteringer, der vil påvirke langt ud over Frankrigs egne grænser. Helt konkret, så vil Hollande sætte fokus på at skabe vækst i Europa. Det vil han gøre ved at lægge pres på at få genforhandlet Finanspagten. Det vil højst sandsynligt ikke ende ud med en ny pagt, men nærmere en tilføjelse til pagten - et såkaldt vækstafsnit - der skal stimulere økonomien med fremrykning af offentlige investeringer m.v..

- Med Hollande ved det franske ror har vi nu fået en gylden mulighed for at sætte vækst på dagsordenen i EU. Det betyder også, at det danske formandskab har fået en ny chance for at få vedtaget langt mere ambitiøse regler for bedre udnyttelse af energi. Det er en af vores helt store mærkesager, som nu med stor sandsynlighed kan blive realiseret, tror Ole Christensen.

- Og selvom der selvfølgelig er begrænset manøvrerum for både Hollande og de andre europæiske ledere, er der i Europa heldigvis en voksende forståelse for, at man ikke kan spare sig til vækst. Europas befolkning ved nemlig godt, at det kræver reelle væksttillag. Det er på tide, at vi giver dem det, siger Ole Christensen.

 

Dagens Gossip