Påvirket indbrudstyv truer mand på livet

En midaldrende mand i Holbæk blev sent fredag aften udsat for et hjemmerøveri, da en påvirket mand pludselig brød ind i hans bolig.

Gerningsmanden truede beboeren på livet og tvang ham til at udlevere både telefon, pung med kontanter og bilnøgler. Da den 45-årige røver ville have beboeren med ud i bilen, lykkedes det den 58-årige Holbæk-borger at flygte.

- Han ser sit snit til at stikke af, da han bliver ledt udenfor. Det gør gerningsmanden så også, siger vagtchef Henrik Møller Nielsen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet anholdt gerningsmanden kort tid efter i nærheden af sygehuset i Holbæk.

- Han er i besiddelse af de effekter, han har stjålet fra gerningsstedet. Og han er en del påvirket - muligvis også af stoffer, siger vagtchefen.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV