Pas på isen: Politiet hentede to drenge ind fra isen langt ude på Holbæk Fjord

Politiet mange steder i landet advarer fortsat mod at stå på skøjter på søer, fjorde og andre steder hvor det ellers er fristende.

Ganske vist har vi frostgrader, men isen er altså langt fra sikker nok til at kunne bære skøjteglade mennesker.

Hos Midt- og Vestsjællands Politi mærker man allerede problemerne.

Tirsdag eftermiddag modtog politiet her en henvendelse fra en borger, der på isen på Holbæk Fjord ud for Drosselvej kunne se to børn eller unge færdes langt ude på isen.

Borgeren anså isen for at være tynd og usikker.

Politiet kørte til området, hvor to cykler var efterladt.

Følg med netnyhederne.dk på Facebook - klik her...

Langt ude på isen kunne politipersonalet se de to personer skøjte rundt.

Søværnets Operative Kommando (SOK) blev for en sikkerheds skyld underrettet, og politiet måtte på grund af den store afstand til personerne anvende patruljevognens horn og blå blink for påkalde sig deres opmærksomhed.

To 15-årige drenge fra Holbæk kom efter cirka 45 minutter noget slukørede i land, da politiet oplyste dem om den mulige livsfare, de havde befundet sig i.

Senere tirsdag eftermiddag måtte politiet fra Frederiksborgvej i Roskilde kalde otte personer i land, efter de havde enten færdedes eller skøjtet på isen på fjorden over mod Veddelev og campingpladsen.

Politiet advarer, trods fristelsen i denne kolde tid, mod at færdes på isen på vandløb, søer, åbent vand og lignende steder, medmindre der ved skiltning eller afmærkning er oplysninger om, at isen er sikker.

Dagens Gossip