Pizzaria undskylder for rynket testikel på pizza

I weekenden delte en engelsk Twitter-bruger et noget bemærkelsesværdig tweet flankeret af et mildest talt grænseoverskridende billede. Det skriver Metro.co.uk.

Brugeren ved navn Ciaran Jarrett havde nemlig lagt en besked op, hvori han taggede Domino’s Pizza og stillede følgende spørgsmål:

- Hvorfor er der en ukendt kødbolle (meatball) på min pizza? Er rasende!

Sammen med teksten havde Ciaran Jarrett vedhæftet et billede, der tydeligt viste en velkendt pepperoni pizza med rynket menneske-testikel liggende på kanten.

Og pizza-giganten tog henvendelsen yderst seriøst. For Selvom det vist er mere end tydeligt, at testiklen stadig sidder fast på sin ejermand, så svarede pizza-kæden høfligt:

- Det er vi kede af. Har du fortalt restauranten om det?

Efter det pæne svar kunne Ciaran Jarrett ikke lade være med at lade joken få yderligere afløb på Twitter, og da hans tweet først var blevet delt 22.000 gange - deriblandt af adskillige nyhedsider - skrev han efterfølgende denne besked:

- Over en million mennesker har set min venstre testikel.

Senere tilføjede han:

- Min testikel er mere berømt end mig.

Selvom hele historien vist hører til i den mere platte afdeling, så kan Domino’s Pizza alligevel bryste sig af en yderst høflig kundeservice.

 

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip