Politiet frigiver billeder af røvere med koben: Vi håber, at vidner kan hjælpe os

Mandag den 26. oktober kl. 17.15 blev der begået røveri mod Aldi, Vejlebrovej 21 i Ishøj, hvor 2 maskerede gerningsmænd med koben løb direkte til kasserne og råbte: ”Kassen, kassen”.

Mandag eftermiddag i denne uge, blev en Aldi i Ishøj udsat for et røveri. 

Klokken kl. 17.15 løb to gerningsmænd således hen mod kasseapparaterne og råbte "Kassen, kassen". 

Det lykkedes dem at opbryde flere kasseindsatser, som de stak af med i sydlig retning, lyder det nu fra politiet:

- Selv om røverne har gjort en del for at maskere sig, så håber vi at vidner alligevel kan hjælpe os videre, siger efterforskningsleder ved Københavns Vestegns Politi Jacob Ulrich Krogh.

Politiet uddyber i en pressemeddelelse, at:

- De stak af i sydlig retning på stien langs banelegemet, hvor de talte indbyrdes på et ukendt sprog.

Politiet mangler vidner, der kan hjælpe dem videre i efterforskningen, og de frigiver derfor følgende billeder samt dette signalement af mændene:

- A: Mand, 20-30 år, 170-190 cm, Kropsbygning: Almindelig, Iført: Sort hættetrøje/jakke, sort kasket, sort maske, sorte briller, Grå arbejdshandsker, blå cowboybukser. Medbragte koben.

- B: Mand, 20-30 år, 170-180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Iført: Sort hættetrøje/jakke, sort maske, kasket, grå arbejdshandsker, blå cowboybukser, sorte gummisko. Medbragte koben.

Ved du noget, så kontakt meget gerne 'Efterforskningen' i Taastrup: Jacob Ulrich Krogh tlf. 72587338 eller Steen Ørskov Larsen tlf. 72587589

 

Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip