Post Danmark frikendt for prisdumping

Højesteret frikender Post Danmark for at have brudt konkurrenceloven ved at misbruge sin dominerende stilling på markedet for blandt andet tilbudsaviser.

Det fremgår af en dom fra Højesteret, som dermed ser anderledes på sagen end både Konkurrencerådet og Østre Landsret.

Sagens udfald betyder, at Konkurrencerådet skal betale sagens omkostninger på én million kroner til Post Danmark.

Kort fortalt handler sagen om, at Post Danmark i 2003 og 2004 dumpede priserne på de såkaldte adresseløse forsendelser - eksempelvis tilbudsaviser - over for supermarkedskæderne Coop, Superbest og Spar.

Detailkæderne havde indtil da været vigtige kunder hos Post Danmarks konkurrent på markedet, Forbruger-Kontakt.

Prisdumpingen fik Forbruger-Kontakt til at klage til Konkurrencestyrelsen og Konkurrencerådet, der gav firmaet medhold.

Post Danmark ankede sagen til landsretten, som stadfæstede afgørelsen i 2007. Undervejs har også EU-Domstolen vurderet sagen, som altså ender med, at Post Danmark frikendes.

/ritzau/

 

Dagens Gossip

Dagens TV