Proteinrig jordbærsoftice

Softicen indeholder, udover kulhydrater fra frugt og bær, sunde fedtsyrer fra kokosmælken og letoptageligt protein fra æggehviderne.

Is er altid en god måde at få snydt lidt ekstra næring i ungerne på – og selvfølgeligt også alle andre... og bare rolig, man smager slet ikke æggehviden!

Til 1 person skal du bruge:
1 frossen banan (jo mere moden, jo sødere bliver softicen)
150-200g frosne jordbær
1 dl kokosmælk
50-100g æggehvide, evt. pasteuriseret
1 tsk. vanillepulver
Frysetørrede jordbær til pynt (eller hvad du ellers foretrækker)

Sådan gør du:
Skær den frosne banan i mindre bidder og kombiner alle ingredienser i en foodprocessor eller stærk blender.

Blend ingredienserne til en ensartet og cremet softice og server straks.

Softicen kan drysses med knas efter ønske.

På billedet ser du softicen med pynt af frysetørrede jordbær.

God appetit!

Sabine Murati er 27 år og uddannet naturopath i biologisk medicin fra Institut for Biologisk Medicin. Hun er bosat i Canada og blogger om stenalderkost og sundhed på www.mypaleopantry.com.

Følg Dagens Opskrifter for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV