Psykisk syg brød ind hos ægtepar

Et ægtepar fra Holstebro fik sig noget af et chok, da en næsten nøgen, psykisk syg mand trængte ind i deres hus sent i aftes.

Kvinden på bopælen var på vej til arbejde, da en 20-årig blødende mand i underbukser og bevæbnet med landmålerstokke trængte ind.

Hun flygtede over til naboen og alarmerede politiet, mens hendes mand stadig var i huset.

I følge vagtchef Jens Claumarch fra Midt- og Vestjyllands Politi skulle der både peberspray og tre slag med staven til at for at få afvæbnet manden, som også var bevæbnet med en kniv fra huset, da politiet ankom.

Den 20-årige mand er nu sendt tilbage til den psykiatriske afdeling i Holstebro, som han tidligere i går flygtede fra.

 

Dagens Gossip

Dagens TV