Putin og Obama vil finde Snowden-løsning

Ruslands præsident, Vladimir Putin, og hans amerikanske kollega, Barack Obama, har givet cheferne for den russiske efterretningstjeneste FSB og det amerikanske forbundspoliti FBI ordre til at finde en løsning på, hvad man stiller op med whistlebloweren Edward Snowden.

Det oplyser lederen for Ruslands sikkerhedsråd, Nikolaj Patrusjev.

- Selvfølgelig har de (Putin og Obama) ikke en løsning, som vil virke for begge parter, så de har givet ordre til FSB's direktør, Alexander Bortnikov, og FBI's direktør, Robert Mueller, til at holde sig i konstant kontakt og finde løsninger, siger han til tv-stationen Rossija 24.

Det formodes, at den afhoppede 30-årige amerikanske efterretningsmand, Edward Snowden, opholder sig i Moskvas internationale lufthavn.

/ritzau/AFP

 

Dagens Gossip

Dagens TV