Randers-spiller i brøler for Mali

Randers FC's forsvarspiller Adama Tamboura indtog en uheldig hovedrolle, da Mali torsdag tabte med 0-1 til Ghana ved Africa Cup of Nations.

I slutningen af første halvleg bar den 27-årige superligaspiller sig særdeles klodset ad, da han i sit eget straffesparkfelt fjernede benene under Ghanas Emmanuel Agyemang-Badu og straks kunne se dommeren dømme straffespark.

Det blev sikkert udnyttet af Wakaso Mubarak, der bragte ghaneserne i front med 1-0.

Sejren var fuldt fortjent, da Ghana kampen igennem var det dominerende hold og kom til flest målchancer.

Mali havde ellers fået en forrygende start på turneringen i Sydafrika. Holdet åbnede gruppe B med en 1-0-sejr over Niger og kunne med en sejr over Ghana have sikret sig adgang til kvartfinalerne allerede før sidste gruppekamp mod Congo DR.

Med sejren overtager Ghana førerpositionen i gruppe B med fire point, mens Mali har tre point på andenpladsen. Senere torsdag spillede Congo DR 0-0 mod Niger. Congoleserne har to point på, mens Niger nu har et enkelt.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip