Sagen om bortførte Oliver standset

Retten i den østrigske by Graz har afbrudt retsmødet i sagen mod den bortførelses-tiltalte far til seksårige Oliver, Thomas Sørensen.

Retssagen kan ikke gennemføre, når den danske far ikke er til stede, skriver det østrigske nyhedsbureau APA.

Sagen blev indledt torsdag morgen, og det var dommeren, der traf beslutningen om at afbryde retsmødet, da Thomas Sørensen, sådan som han forud for retsmødet havde bebudet, ikke mødte op i retten.

Anklagemyndigheden i Graz overvejer nu, om den vil forsøge at få sagen gennemført ved at få Thomas Sørensen udleveret fra Danmark.

/ritzau/

 

Dagens Gossip