Se billeder og video: 3.000 bigballer i lade brænder ved Haderslev

Haderslev-området er igen ramt af en brand i en lade. I nat gik det ud over Store Hovgaard på Hoptrup Hovedgade, lidt uden for Hoptrup.

Branden brød ud kort før klokken 1 og da Hoptrup Frivillige Brandværn nåede frem, måtte man i gang med at sikre omkring 4.000 svin i en nærliggende stald. Laden stod i lys lue, hvor der var omkring 3.000 bigballer.

Branden var så voldsom, at Hoptrup Frivillige Brandværn måtte have hjælp fra Moltrup og Sommersted. Desuden kom Beredskabsstyrelsen også til.

Her til morgen brænder det fortsat voldsomt inde i laden, som får lov til at udbrænde under kontrollerede forhold.

Der kan gisnes om at en pyroman er på spil. Det er tredje nat, der går ild i lader med bigballer. Natten til mandag brændte en lade i Marstrup og natten til tirsdag en lade i Hejsager.

Dagens Gossip