Se billeder og video: Godstog smadrer bropille i Kolding

Der er lukket for al trafik under og over broen på Jens Holms Vej ved Fynsvej i Kolding, efter et godstog er kørt ind i broen. Det oplyser Kolding Kommune. Godstog var under rangering ved siden af hovedsporene kørt ind i en sporstopper og blev afsporet.

Det betyder, at vejen er spærret for bilen, mens al togtrafik mellem Kolding og Fredericia er indstillet. Adgangen til Strandvejen fra Jens Holms Vej er ligeledes spærret.

En ud af de mange bropiller og køreledningerne over det ene hovedspor blev revet ned ved påkørslen.

 

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med nu

Af hensyn til sikkerheden er broen derfor lukket. Det skal nu undersøges, om det er sikkert nok at åbne broen igen. Normalt er broer konstrueret, så skader på en enkelt bropille ikke vil ødelægge stabiliteten.

Trafikken på vejene i Kolding er også voldsomt påvirket af brolukningen, og politiet opfordrer trafikanter i området til at være opmærksomme på, om de er nødt til at finde en alternativ rute.

Ingen kom noget til, da godstoget ramte broen, og der er nu Havarikommissionen og Banedanmark som står for undersøgelser og oprydning på stedet. 

Sådan kører togene til og fra Esbjerg, Sønderborg og Flensborg:

Esbjerg-Aarhus-togene kører kun mellem Fredericia og Aarhus H

Kolding-Vejle-togene kører slet ikke.

Esbjerg-København-togene kører mellem Esbjerg og Lunderskov og standser ved alle stationer. Desuden kører IC-togene til/fra Esbjerg og Sønderborg mellem Taulov og København/Østerport.

Mellem Fredericia, Taulov, Kolding og Lunderskov i begge retninger kører der togbusser.

Her holder busserne:

Fredericia: Ved udgang Vest (modsat forhallen).

Taulov: På pladsen foran stationen.

Kolding: På rutebilstationen, plads 17.

Lunderskov: På pladsen foran stationen.

 

Dagens Gossip