Se billederne: Globus-lyttere holder ud i Last Christmas helvede - to lyttere tilbage efter 28 timer

I går klokken 12 blev 10 lyttere hos Radio Globus i Sønderjylland frivilligt spærret inde i en Toyota Aygo hos Toyota forhandler Louis Lund i Ribe. Og her startede et helvede for lytterne: Whams legendariske julenummer "Last christmas" blev sat på repeat i hver af de ti biler.

Helle Beck fra Skærbæk var den første, der smed håndklædet i ringen. Det gjorde hun blot fire timer senere. I dag ved 13.15-tiden røg den 7. deltager ud. Tine Schmidt fra Aabenraa havde i et par forinden været ude i tovene og grædt. Og her til eftermiddag opgav hun kampen om de 24.000 kroner, som vinderen af konkurrencen vinder. Til gengæld så det ikke rart ud, da Chanett Schirakow fra Skærbæk nåede at åbne bildøren og væltede om af træthed efter 28 timer og 38 minutter.

Klik her og bliv ven med dagens.dk på Facebook - og støt de gratis nyheder på nettet...

Nu er der to deltagere tilbage. Det er Lennart Dich fra Vejen og  Malene Ruhlmann Andersen fra Bylderup-Bov. Og indtil videre er de alle tre indstillet på at tage kampen op om de 24.000 kroner i et pænt stykke tid endnu, selv om de nu har opholdt sig i 28 timer og 49 minutter og de har hørt Last christmas over 500 gange indtil nu.

Det er radiovært Freddy Fey, der for fem år siden fik ideen til denne skøre konkurrence. Han havde fået fortalt, at konkurrencen godt kunne strække sig over 48 timer:

- Men det kommer bag på mig, at vi nu har rundet 28 timer, siger en lettere træt radiovært, Freddy Fey, til dagens.dk.

Deltagerne i konkurrencen må stort ikke andet end blot sidde i bilen og høre Last christmas. Der er fem minutters pause i timen og reglerne siger blandt andet, at hvis deltageren lukker øjnene i mere end fem sekunder, ja så er spillet slut for deltageren.

Dagens Gossip