Se billederne: Skolelærer skal i fængsel for trafikdrab

En skolelærer er tirsdag idømt fængsel i et år og seks måneder, efter at han tidligere i sommer kørte 17-årige Camilla Viftrup ihjel på Djursland.

I Retten i Randers har den 37-årige Rasmus Brøner ifølge flere medier givet udtryk sin dybe medfølelse med ofrene for hans kørsel - også en 18-årig kvinde blev ramt, da han mistede kontrollen over bilen.

Manden var beruset, da han om formiddagen 30. juni kom kørende ad Kolstrupvej i Nimtofte og ramte de to.

Da han blev varetægtsfængslet efter ulykken, kom det frem, at hans promille var blevet målt til 1,37.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Læreren, der selv er far til tre børn, mistede i en blød kurve herredømmet over bilen, som røg ud i rabatten, hvor de to veninder kom gående.

På ulykkesstedet forsøgte han selv at genoplive den 17-årige.

Om natten havde han været til en fest og drukket en hel del øl. Efter at have sovet i bilen besluttede han sig for at køre hjem.

Ud over fængselsstraffen mister den 37-årige retten til at køre bil i fem år.

Se billederne fra ulykken nedenunder.....

/ritzau/

 

Dagens Gossip