Se video: På line over Grand Canyon

Som den første nogensinde lykkedes det således for den amerikanske vovehals at gå på tværs af den amerikanske Grand Canyon - uden sikkerhedsnet og uden sikkerhedsline, skriver bt.dk.

Den 34-årige Wallenda er syvende generations cirkusartist. Hans oldefar faldt i døden, da han forsøgte at slå en anden vild rekord. Og efter sidste års ’linedans' henover Niagara Falls var turen henover den dybe og smukke kløft i staten Arizona Nik Wallendas stunt-drøm.

Før turen henover Grand Canyon bad hele familien sammen - Kone og Wallenda-tre børn. Og henover kløften sagde Nik Wallenda næsten uden afbrydelse i sin mikrofon: ’Jeg takker dig Jesus', ’Jesus .. du er min frelser', ’Tak fordi du giver mig mod' og ’Tak fordi du bringer linen her under kontrol’.

Halvvejs henne fornemmede alle, at der var ved at gå stille panik i den erfarne line-artist, der har gået på line, siden har var to år gammel. 

- Vinden er meget stærkere, end jeg havde regnet med. Jeg må holde en pause.

Og således satte Nik Wallenda sig på hug godt 12 minutter henne i sin livsfarlige stunt.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Wallenda samlede mod, mens familie, venner og mange millioner tv-seere holdt vejret. Og da han endelig begav sig videre, sad alle med hjertet i halsen.

Og da han efter knap 23 minutter endelig var på fast grund, indrømmede Nik Wallenda, at han godt to tredjedele henne i turen var ’fuldstændig udmattet'.

Heldigvis vendte modet og sikkerheden tilbage. Og de sidste syv-otte minutter blev med linekunstnerens egne ord ’klaret på ren adrenalin'.

Dagens Gossip