Se videoen: Kvinde lænker sin 10-årige søn for at undgå ballade

Der er mange måder at holde sine børn ude af ballade på. Men den 37-årige Irma Navarro fra Santa Ana i Californien er gået langt over stregen i bestræbelserne på at holde sin 10-årige dreng væk fra problemer. I stedet for at holde øje med sit barn valgte hun at lænke ham om anklerne, så han ikke kunne rende nogle steder.

Det oplyser det lokale politi, ifølge ABC News.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Kvinden er nu anholdt og tiltalt for mishandling. Drengen er i de sociale myndigheders varetægt. 

Det var naboerne, som torsdag morgen fandt den 10-årige liggende på jorden ved siden af et træ foran det lejlighedskompleks, hvor han - indtil hændelsen - boede med sin mor. Om benene på drengen var der viklet en kæde.

Politiet oplyser, at to kvinder så, at drengen lå og græd. Han havde klemt begge ben ned i det ene ben på et par shorts.

Da den 10-årige fortalte, at han var blevet lænket af sin mor, slog kvinderne alarm.

Ifølge Anthony Bertagna, der er talsmand hos Santa Ana Police Department, var drengen humpet ud af lejligheden og ud foran komplekset for at få hjælp.

Irma Navarro har forklaret, at hun var bekymret for, om sønnen var begyndt at gå sammen med bander i nabolaget, og at det var årsagen til, at hun havde taget drastiske midler i brug. Hun havde forladt den 10-årige i lejligheden med mad og et spil at spille på klokken otte om morgenen.

- Hun har et problem med sin 10-årige, der tager ud og ikke kommer tilbage, før klokken er ni eller 10 natten. Det var et spørgsmål om frustration fra hendes side, men det er ikke grund nok til at begå sådan en forbrydelse, siger Anthony Bertagna og forklarer, at kæderne blev købt godt en uge før, de blev taget i brug.

Den 37-årige kvinde er enlig mor til tre. Hendes ældste barn var i skole, mens hendes yngste barn var sammen med en babysitter på tidspunktet for hændelsen.

Irma Navarro er foreløbigt fængslet for overlagt misbrug. Retssagen begynder mandag.

Alle tre børn er sendt på børnehjem i Orange, Californien.

SE INDSLAGET HER:

Unfortunately your browser does not support IFrames.

US News | Royal Baby | More ABC News Videos

Dagens Gossip