Servitricen blev rørt til tårer, da hun opdagede beskeden på kvitteringen

Becky Nielsen var forleden ved at udføre sit job som servitrice på The Breakfast Spot i New York, da der udspillede sig noget ganske rørende midt i arbejdstiden.

En kunde rejste sig fra sit bord og forlod restauranten, men inden da nåede den unge kvinde at efterlade en håndskreven besked på sin kvittering.

- Livet er kort. En af mine venner døde i nat. Du må have en god aften med en du elsker, lød budskabet på sedlen, der i betalingsfeltet afslørede, at der kunden gav lidt over 500 kroner i drikkepenge.

- Normalt læser man kun om sådan noget på nettet, men det skete faktisk for os her til formiddag, skriver Becky Nielsen i et opslag på Facebook.

Becky Nielsen forklarer til NEWS10ABC, at den lille seddel gjorde et stort indtryk. Hun vil nu bruge pengene til det formål, de er beregnet til – sandsynligvis ved at tage på en hyggelig tur ud i byen med sin kæreste.

Servitricen fik ikke mulighed for for at takke den gavmilde kunde, der efterlod sedlen. 

- Hendes ven må have været en vidunderlig person, der inspirerede hende til generøsiteten midt i tragedien. Jeg opfordrer alle til at give deres kære et knus, skriver Becky Nielsen. 

Se Facebook-opslaget her:

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip