Skolepige vinder menneskerettighedspris

Sakharov-prisen for Tankefrihed går i 2013 til den pakistanske skolepige Malala Yousafzai, oplyser EU-Parlamentets formand, Martin Schultz, torsdag i Strasbourg.

Blandt de nominerede var også den amerikanske efterretningsmand og whistleblower, Edward Snowden og de hviderussiske aktivister Ales Bialatski, Eduard Lobau og Mykola Statkevich.

Malala Yousafzai blev nomineret til Sakharov-prisen for Tankefrihed af den konservative gruppe i Europaparlamentet, EPP.

Den pakistanske skolepige blev kendt i 2009 for sin anonyme blog fra Swat-dalen i Pakistan, hvor Taliban-regimet forbød piger at gå i skole.

Her bloggede hun om livet under det strenge regime og kvinders ret til uddannelse. Tre år senere blev hun skudt i hovedet af en Taliban-sympatisør.

Sakharov-prisen for Tankefrihed er EU-Parlamentets menneskerettighedspris og er blevet uddelt siden 1988 til blandt andre FN's tidligere generalsekretær Kofi Annan og aktivisterne ved det arabiske forår.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip