Sørgende enkemand hylder sin afdøde kone med denne smukke gestus

Langs Wisconsion State Road 85 sydvest for den amerikanske by Eau Claire, står en 18 meter bred og syv kilometer lang række af solsikker.

Blomsterne er ifølge ABC 13 plantet af Don Jaquish som en hyldest til konen Babbette, som tabte kampen mod kræft i november.

- Hun har altid elsket blomster, men solsikker var hendes favorit. De passede til hendes personlighed. Når hun gik ind i et lokale og smilede, lyste hele rummet op, siger Don Jaquish.

Læs mere: Mads Langer skrev sang til kræftsyge Clara Maria: Jeg blev spundet ind i en falsk historie

De høje blomster spreder sig over fem grunde. Naboerne har lagt land til dem, mod et beløb, som Don skulle vurdere som rimeligt.

I 2006, da Babette fandt ud af, at hun var syg, overtalte hun sin mand til at plante solsikker rundt om deres ejendom. Senere fik hun en idé om at sælge solsikkefrø og give overskuddet til kræftforskning.

En måned efter Babettes død, oprettede Don Jaquish og hendes datter Jennifer White firmaet ‘Babettes Seeds of Hope’. En del af firmaets indtægter går til sygehuse og forskning.

Babette var 66 år gammel, da hun døde.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip