Soya- og citron-dampede laksefiletter og hvidkålssalat med peanuts og barbequedressing

Laksefiletter er ofte på tilbud, og de smager godt.

Til tider kan det dog blive en ensidig affære blot at komme dem på panden. Her er en opskrift, hvor de bliver dampet og beholder saft og kraft.

Til to personer skal du bruge:
To laksefilletter
Saften af en halv citron
4 spiseskefulde soya
1 spiseskefuld ketchup
2 spiseskefulde sukrin gold eller brun farin
1 spiseskefuld æbleeddike (eller anden eddike)
2 spiseskefulde rapsolie
1 fed hvidløg
Krydderier efter smag: Citronsaft, chili, salt og peber
200 gram hvidkål
To håndfulde peanuts eller efter smag.

Sådan gør du:
Rør dressingen til hvidkålen af ketchup, sukrin gold (eller brun farin), æbleeddike, rapsolie og et fed presset hvidløg.

Smag til med citronsaft, chilipulver, salt og peber.

Rør en marinade af saften af en halv citron og fire spiseskefulde soya.

Hæld marinaden i bunden af en gryde. Læg laksen i på skinsiden. Tænd for varmen og læg låg på.

Når marinaden bobler lidt i bunden, skrues lidt ned for varmen. Filetterne skal cirka simre på skindsiden i 7-8 minutter til den synlige side er mere bleg lyserød. Derefter vendes filetterne og damper videre i to minutter.

Skær hvidkålen fint.

Kom den på tallerkener og top af med dressing og peanuts.

Læg laksefiletten ved siden af.

Og så er det bare om at nyde.

Følg Dagens Opskrifter for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip