Stort minkkup på Stevns: 2.500 minkskind stjålet fra minkfarm

Ukendte gerningsmænd har begået et stort minkkup ved Store Heddinge på Stevns, oplyser politiet.

Fra en minkfarm i Vissemose er der stjålet i alt 2.500 minkskind til et meget stort pengebeløb.

Der er tale om 1.300 hanskind og 1.200 hunskind.

Tyveriet er sket mellem lørdag den 26. november kl. 12 og torsdag den 1. december kl. 17.

Lokalpolitiet i Køge vil meget gerne høre fra vidner eller andre, der har kendskab til, hvor de mange minkskind er henne nu.

Dagens Gossip

Dagens TV