Syv personer anholdt i rockerborg efter knivstik

Manden blev bragt til hospitalet, men er uden for livsfare. De anholdte har ifølge politiet alle forbindelse til rockermiljøet. Det fortæller Københavns Vestegns Politi til ekstrabladet.dk.

»Vi leder stadig efter gerningsstedet, så derfor har vi været på Mosevej (Bandidos´ klubhus, red). Vi har anholdt syv derude. Jeg har ikke overblik over, om nogen af dem er fuldgyldige medlemmer af Bandidos, men de har i hvert fald tilknytning til miljøet,« siger vagtchef ved Vestegnens Politi Kim Svenningsen til Ekstra Bladet og fortæller videre, at man har været flere steder for at prøve at finde frem til gerningsstedet.

Vagtchefen ønsker dog ikke over for BT at forklare, hvad der fik dem til at søge mod Bandidos’ klubhus i Ballerup.

Den sårede mand, der er dansk statsborger, sad i en sort Audi A6 på svenske plader, da politiet fandt ham, og politiet har tidligere fortalt, at manden har bopæl i Sverige. Den sårede sad i bilen med en anden mand, der - ifølge eb.dk - også er blevet anholdt. Ingen af dem har ønsket at fortælle politiet, hvad der er sket.

»Og vi har endnu ikke fået afklaret, om den sårede har tilknytning til bandemiljøet,« siger vagtchefen til BT. Begge personer i bilen er i forvejen kendt af politiet.

Dagens Gossip