Teenagemor giver fantastisk gave til sit bortadopterede barn

Da Kaleena Pysher fra Alaska, USA skulle bortadoptere sin datter, så vidste hun, at hun ville gøre alt for, at hun fik en god start på livet, fortæller hun til Today Parents.
I tre måneder pumpede hun brystmælk ud og sendte det til adoptivforældrene.

Jeg følte mig så forbundet med hende. Jeg tænkte, at min datter stadig har brug for den mad, jeg kan give hende,- fortæller Kaleena.

Læs også: Rekordfå adoptivbørn til Danmark

19 årige Kaleena opdagede sin graviditet i sommers, hvor hun var i gang med sidste år på high school. Hun besluttede sig hurtigt for at bortadoptere, da hun ikke følte sig i stand til at være enlig mor til pigen, som kom til at hedde Raylie. Ydermere, så ville venner af familien gerne adoptere.

Allerede fire måneder inde i graviditeten begyndte Kaleena at dele oplevelserne med de kommende forældre. Hun snakkede med dem dagligt, sendte billeder fra ultralydsskanninger og holdte dem opdaterede med barnets tilstand

Hun lærte om fordelene ved amning da hun var i syvende måned.

Læs også: 10 ting, der har ændret sig radikalt ved fødsler de seneste 25 år

Når en baby får brystmælk, så starter de meget bedre på livet. Jeg besluttede mig for, at mit barn skulle have de bedste betingelser, så jeg vidste, at jeg ville pumpe ud,- fortæller Kaleena videre.

Heldigvis havde hun held med at pumpe mælk ud, hvor hun kunne få næsten 170 ml. ud hver anden time. Derefter frøs hun mælken ned, hvorefter den blev sendt til familien. Faktisk pumpede hun så meget ud, at familien har fået mere end de kan bruge. Så nu donerer hun mælk til neo-natal afdelinger på hospitaler.

Foto: Kaleena Pysher.

Hun er stadig en del af sin datters liv, og adoptivforældrene har fortalt Raylie, at Kaleena er hendes biologiske mor.

Dagens Gossip

Dagens TV