Thomas Blachman dater DRs smukke vejrpige

Hun kan lide de ældre mænd.

I hvert fald har DR's vejrpige Anja Fonseca i denne uges Se og Hør set sig lun på den 15 år ældre X Factor-dommer, Thomas Blachman.

Ifølge Se og Hør går de to turtelduer ofte rundt på Vesterbro og Frederiksberg i København, hvor de ikke lægger skjul på, at de er vilde med hinanden. Bladet skriver, at flere læsere har set parret gå arm i arm og kysse på åben gade.

Den smukke Anja Fonseca var da også blandt gæsterne, da Blachman for nyligt fejrede sin 50 års fødselsdag.

Og det er ikke kun Thomas Blachman, der lukker den populære vejrpige ind i sit liv. På gåturene rundt i København lader Anja Fonseca også tv-værten tilbringe tid med hendes syvårige datter, Clara.

Datteren Clara har vejrpigen fra sit tidligere ægteskab med cykelrytteren John Carlsen, der, lige som Blachman, er 15 år ældre end den charmerende vejrvært.

Thomas Blachman har børnene Henry og Ramona sammen med ekskonen Viola Heyn-Johnsen.

 

Dagens Gossip

Dagens TV