Thorning: Enhedslisten har andre løsninger

Hvis regeringen vil indgå en aftale om næste års finanslov med Enhedslisten, så kræver det, at finansloven "markerer et brud med regeringens politik".

Sådan lød kravet i weekenden på Enhedslistens årsmøde. Men det afviser statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ikke overraskende at love regeringens støtteparti:

- Vi fremlægger på et tidspunkt en finanslov, som vi utrolig gerne vil lave med Enhedslisten, siger Helle Thorning-Schmidt på sit ugentlige pressemøde.

Pressemødet kommer efter, at regeringen først indgik en stor vækstplan til sammenlagt 92 milliarder kroner med de borgerlige partier og efterfølgende greb ind i skolekonflikten uden støtte fra Enhedslisten.

Ifølge Helle Thorning-Schmidt har regeringen ikke en modvilje mod at lave aftaler med sit parlamentariske grundlag - men uenigheden om den økonomiske politik er ganske enkel for stor:

- Vi deler ikke samme analyse. Vi mere, at det stor udfordring, at Danmark har mistet konkurrenceevne. Som jeg forstå det, så er det ikke noget, Enhedslisten går op i. Hvis analysen er så forskellig, så er løsningerne også forskellige.

- Enhedslisten er ikke enige i, at der er brug stramme op og bruge penge på at forbedre virksomheders rammevilkår. Enhedslisten er velkommen til at være med, men vi er nok ikke enige i analysen, siger Helle Thorning-Schmidt.

/ritzau/

 

Dagens Gossip

Dagens TV