Trafikuheld: 60-årig mand ville tage jakken af og endte i grøften

En 60-årig mand kørte søndag ved 8.45-tiden galt på Næstvedvej ved Sorø.

- Manden ville tage jakken af, mens han kørte bil - og det gik ikke godt. Han kunne ikke styre bil og tage jakken af samtidigt, fortæller vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til dagens.dk.

Bilen røg af vejen og ned i en grøft, der var fyldt med vand.

- Der var to fastklemte i bilen. De blev kørt til tjek på Slagelse Sygehus, siger vagtchefen.

Der var tre personer i bilen. Udover den 60-årige mand, der kørte bilen, var der to passagerer - en 83-årig kvinde og en 26-årig mand.

Politiet oplyser ved 13-tiden, at ingen fik skader ved uheldet.

- Den 60-årige mand slap også uskadt fra uheldet, slutter vagtchefen.

Se videoen nedenunder...

Dagens Gossip

Dagens TV