Tyskere raser over Hollands dronning Maximas dansk designede kappe

Netop nu er det hollandske kongehus på officielt besøg i Tyskland, hvor Dronning Maxima og Willem-Alexander besøger virksomheder og hilser på det tyske folk. 

Men Dronning Maxima er endt i et mindre stormvejr, fordi hun har brugt en kappe til at holde sig varm, der er designet af danske Claes Iversen. 

Det er nemlig faldet mange tyskere for brystet, at hendes jakke har udsmykning, der ligner design fra nazi-tiden påfaldende meget. 

- Det var aldrig min mening at den skulle udstråle sådanne referencer, siger Claes Iversen i en udtalelse til den hollandske tv-station RTL. 

 

Da dronningen tidligere i år var på besøg i Danmark, havde hun den samme kappe på, hvor ingen lagde mærke til den uheldige reference, men ifølge tyske medier, hænger vreden over designet sammen med, at hun har besøgt flere steder i Tyskland, der har en historiske forbindelser til nazi-tiden. 

Her er kappen på det officielle besøg i Danmark. (Foto: Polfoto)

- Tilstedeværelsen af swastika-lignende symboler på en baggrund, hvis farve minder om en nazi-uniform, er noget man for alt i verden skal undgå i Tyskland, lyder det fra RTLs Tysklands-korrespondent, Jeroen Akkermans, der sagtens kan forstå vreden. 

Indtil videre lader løsningen til at være, at Dronning Maxima finder en anden jakke til at varme sig med, mens resten af deres besøg i Tyskland pågår. 

 

Dagens Gossip