U-vending skyld i alvorlig ulykke

En beslutning om at foretage en U-vending førte søndag eftermiddag til et frontalt sammenstød mellem en motorcyklist og en bil i Thy.

Den 50-årige fører af bilen kørte mod vest på Kappelvej på halvøen Thyholm, der ligger nord for Struer, søndag eftermiddag, da han besluttede sig for at lave en U-vending.

Midt i vendingen ramte han en 53-årig motorcyklist, der kørte i den modsatte retning.

- De brager frontalt sammen. Motorcyklisten er blevet overført med lægehelikopter til Skejby Sygehus, hvor hans tilstand er kritisk, siger Jeppe James Olsen, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Ulykken skete klokken 16.48, og den 53-årige mand er fra Hvidbjerg på Thyholm.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip