Undgå stormskader: Vend trampolinen

Vinteren er højsæson for storme.

Derfor haster det med at få vendt trampolinen og stillet havemøbler ind i et skur.

Sådan lyder rådet fra Codan Forsikring:

- Det er typisk mindre skader, men irriterende skader, som man relativt nemt kan undgå, hvis man træffer sine forholdsregler, siger Peter Hupfeld, chef for storskade hos Codan Forsikring.

- Det kan være trampoliner og havemøbler, som flyver rundt og ødelægger vinduer og døre, eller tagrender, der ikke er blevet renset, og så er der overløb, og man står pludselig med en vandskade, siger han.

Codan opfordrer også til, at man laver en aftale med naboen om at kigge efter huset, hvis man ikke er hjemme.

Man kan også tilmelde sig en sms-service, så man får besked, hvis der er risiko for storm, skybrud eller andet ekstremt vejr.

- Så bliver man varslet i lokaleområdet på sit postnummer, siger Peter Hupfeld.

Sms-servicen er udviklet i samarbejde med TV 2 Vejret.

Dagens Gossip