Ung mand får flere knivstik under slagsmål

Et slagsmål ved et bosted for unge på Valby Langgade i København endte onsdag aften med, at en ung mand blev stukket flere gange med en kniv.

- Han får tre til fire stik i overkroppen og det ene ben, siger den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi John Dyhrberg til Ritzau.

- Der er dog tale om meget overfladiske stik, og han er ikke i livsfare, forklarer han.

Da politiet nåede frem, stak gerningsmanden af.

- Men vi mener at vide, hvem han er, siger John Dyhrberg.

Når gerningsmanden bliver anholdt, vil han blive sigtet for grov vold.

/ritzau/

Dagens Gossip