Uskyldig hund holdt på dødsgangen i to år: Politiet forbød hende kontakt og gåture

Stella var en rolig familiehund, der aldrig havde gjort nogen fortræd, men alligevel har hun levet ensom og uden fysisk aktivitet i et bur på 1x3 meter de sidste to år. 

Den pittbull-lignende hund blev taget med af politiet, da de var hos hendes ejer i en helt anden henseende for to år siden i Devon and Cornwall i Storbritannien. 

Politiet mente ved den lejlighed, at der var tale om en ulovlig muskelhund, og de tog den derfor med til en kennel, hvor den blev låst inde i et lille bur. 

Medarbejderne fik at vide, at hun var farlig, og at de hverken måtte gå tur med hende eller udsætte hende for anden aktivitet. 

Historien om Stella er kommet frem efter BBC lavede en undersøgelse om poltitiets behandling af hunde, og Storbritannien raser over, hvordan Stella har måtte leve de sidste to år.

Politiet ønsker ikke at kommentere på sagen, og de vil heller ikke fortælle, hvorfor Stella ikke måtte gå ture de seneste to år.

- Vi måtte under ingen omstændigheder røre ved de hunde, politiet havde bragt ind som værende potentielt ulovlige, hvilket var virkelig svært, siger Laura Khanlarian, der arbejdede ved Stellas kennel, til BBC. 

- Dyrevelfærd kommer før alt andet. Jeg ville ikke gøre mit job ordentligt, hvis jeg bare lænede mig tilbage og sagde, at alt er okay. Det er ikke i orden, siger hun.

Stellas ejer har været for retten 11 gange for at få sin hund tilbage. Og selvom hun har forklaret dommerne, at hunden aldrig har skadet nogen, måtte Stella ikke komme hjem.

Efter to års indespærring begyndte Stella at opføre sig unaturligt, og da dommeren så videooptagelser af det, lød dommen på aflivning.

 

Dagens Gossip