Venner kæmpede for 11-årige Jasmin: Nu er hun udvist til Afghanistan

11-årige Yasmin Ahadi kom i 2010 til Danmark med sin søster og gravide mor efter en to år lang dramatisk flugt fra Afghanistan. Undervejs var de blevet skilt fra far og bror, og resterne af familien kunne derfor få humanitær opholdstilladelse i Danmark. Det er nemlig farligt at være enlig mor i Afghanistan.

I 2012 blev far og bror fundet i en flygtningelejr i Grækenland, og familien blev genforenet i Danmark. Men dermed var Yasmins mor ikke længere enlig, og grundlaget for familiens ophold i Danmark forsvandt.

Læs også: 11-årige Jasmin er bange: Jeg vil ikke hjem til Afghanistan

Nu er der blevet sat dato på, hvornår familien skal være ude af landet. Det skal de senest 4. januar.

- Jeg løb ind og kastede mig på min seng og græd og græd, siger Yasmin Ahadi til Fyens Stiftstidende.

Hendes klassekammerater på Vestre Skole i Middelfart har gennem hele forløbet kæmpet for deres veninde. I juni lavede de et videobrev til Helle Thorning-Schmidt, hvor de tryglede hende om hjælp. De har desuden sendt emails til statsministeren og integrationsministeren.

Læs også: 4. A sender videobrev til Thorning: Jasmin skal udvises til Afghanistan

I onsdags var Yasmin Ahadi og hendes klasse på besøg hos indenrigsminister Margrethe Vestager på Christiansborg. Her ville de gerne have afleveret de 1020 underskrifter, de har indsamlet til fordel for familien Ahadi, til justitsminister Morten Bødskov. Han ville dog ikke tage imod skoleklassen.

Da Dagens.dk talte med Yasmin Ahadi i sommers fortalte hun, at hun frygter for familiens liv i Afghanistan. Her kørte hendes far nemlig lastbil for vesterlændinge, hvilket ikke er lige populært blandt hans landsmænd.

- Det er forfærdeligt, sagde Yasmin til Dagens.dk.

Følg Dagens.dk på Facebook - gratis nyheder hver dag

Udvisningen af familien har blandt andre fået Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen op af stolene.

- Jasmins situation er endnu et urimeligt eksempel i rækken. Børn – der reelt er blevet danske – udvises. Jeg vil endnu en gang opfordre regeringen til at ændre den danske udlændingelov. Vi har behov for en lovgivning, der sætter barnets tarv forrest, skriver hun på Facebook.

Se 4. A's videobrev til statsministeren her

Dagens Gossip

Dagens TV