Vestjysk sangerinde giver rockere en røffel

- Jeg er hverken allergisk over for birk eller bynke. Men hold nu kæft, hvor jeg slår ud af ham der Jønke.

Sådan lyder en linje i "Rockersangen" på Ninna Andreasens debutalbum "Barske Banaliteter"

Sangen er et los i en hvis legemesdel til de lædervesteklædte rockere, som har slået sig ned i provinsen og blandt andet den unge sangerindens hjemby Esbjerg.

Hvad byens hårdkogte miljø siger til sangen er endnu uvist, men andre steder har man, allerede inden albummet er udkommet, lagt mærke til Ninna Andreasen og hendes knivskrape tekster.

- Dagens modigste kvinde må være musikeren Ninna Andreasen der sviner rockere til på sit debutalbum #respekt #esbjerg, skriver det socialdemokratiske folketingsmedlem Benny Engelbrecht på Twitter.

Også Johnny Søtrup, som er borgmester i Esbjerg, bakker også op om sangerindens budskab.

- Jeg ser det som en ny og forfriskende måde at få fortalt det uvæsen, at det ønsker vi ikke i vores by. Jeg tror, det er bredt forankret i Esbjerg at man hellere ser deres hæl end tå, og det her er så en ny måde at få det fortalt på, og det kan jeg godt lide, siger Johnny Søtrup til P4 Esbjerg.

Albummet "Barske Banaliteter," som har fået fem ud af seks mulige stjerner i en anmeldelse på gfrock.dk, er på gaden på mandag. 

Hør albummets titelsang "Barske Banaliteter" herunder... 

Dagens Gossip