Video om Ebola-patient: Seere opdager noget, som ingen mening giver

Seerne klør sig måbende i håret, efter der er kommet en video frem, som viser en ebola-patient, der skal ombord på et amerikansk fly. Det skriver NBC.

I videoen ser man fire personer i beskyttelsesdragter, som kører en båre med patienten hen mod flyet. Men snart dukker en femte person op.

Det er en ganske almindelig mand i almindeligt tøj - altså uden beskyttelsesdragt.

Manden står i videoen tæt på en af personerne i beskyttelsesdragt, tager noget, der ligner en beholder fra en af dem og går ud af billedet igen.

Senere dukker han igen op i videoen, hvor han tager en pose fra en af personerne i beskyttelsesdragt.

Manden er ikke identificeret, og det amerikanske ambulancevæsen siger til NBC, at han ikke er ansat hos dem, men formentlig er ansat hos flyselskabet, der fløj ebola-patienten fra Dallas til Atlanta.

Dagens Gossip

Dagens TV