Voldsramte indvandrerkvinder kan få ophold

Mange udenlandske kvinder fastholdes i dag i voldelige ægteskaber, som de ikke tør forlade af frygt for at blive smidt ud af Danmark.

Kvinderne risikerer nemlig at miste opholdstilladelsen, hvis de har boet her i landet i mindre end to år.

Den regel i udlændingelovgivningen vil regeringen gøre op med, skriver Politiken onsdag, og derfor fremsætter justitsminister Morten Bødskov (S) nu et lovforslag, som sikrer voldsramte kvinder ret til fortsat ophold for familiesammenførte personer.

- Det her er en hjælpende hånd til de voldsramte kvinder, som lever i ægteskaber, hvor de er nervøse for at miste deres opholdstilladelse. Ingen kan have nogen interesse i, at kvinderne skal frygte for at bryde et ægteskab præget af vold, trusler og psykisk terror eller overgreb på børn af frygt for at miste deres opholdsgrundlag, siger Morten Bødskov til Politiken.

Lovforslaget vækker glæde blandt medarbejdere i landets kvindekrisecentre, siger Birgit Søderberg, der er formand Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (Lokk).

- I bedste fald vil lovforslaget betyde, at de voldsramte kvinder bliver udfriet fra det fængsel, de lever i. Vi har mange af dem siddende på krisecentrene, og vi oplever mange gange, at det kan være forbundet med fare for deres liv eller med social udstødelse, hvis kvinderne skal rejse tilbage til deres hjemland, siger hun til Politiken.

På Kvindehjemmet på Jagtvej i København har en voldsramt iransk kvinde været indkvarteret siden august, og vedtages det nye lovforslag, vil det efter alt at dømme kunne betyde forskellen mellem liv og død for kvinden.

Ifølge socialrådgiver Lise Aamot Frandsen fra krisecenteret er kvinden familiesammenført til en mand, som har udsat hende for indespærring, smidt hende ud af bilen, mens de kørte, hevet hende ud af sengen ved håret, mens hun sov, og tiltvunget sig seksuelt samvær. Mishandlingen stod på i et år og syv måneder, indtil politiet efter et skadestueophold kørte hende til Kvindehjemmet.

- Hun ville ryge ud af landet efter den lovgivning, der eksisterer i dag, siger Lise Aamot Frandsen til Politiken.

Sidste år blev i alt 26.000 kvinder udsat for vold ifølge den seneste rapport fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Årligt bor der 2.000 kvinder på landets krisecentre, og af dem er halvdelen kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Grunden til det forholdsvis høje antal etniske kvinder er, at de ofte ikke har noget netværk og derfor ikke andre steder at tage hen, skriver Politiken.

Lovforslaget har dog indbygget et tilknytningskrav, hvorefter det er en forudsætning for opholdet, at kvinderne allerede har udvist evne og vilje til at lade sig integrere i det danske samfund.

Ifølge Uzma Ahmed Andresen fra netværket Hennah, som arbejder med voldsramte kvinder, kan tilknytningskravet været en hindring for etniske kvinder.

- Det kræver, at du er aktiv i det danske samfund, men når man er voldsramt, så er man isoleret, og man bruger alt sit krudt på at prøve at overleve, siger hun til Politiken.

Kilde: Politiken

 

Dagens Gossip

Dagens TV