Voldtog 14-årig flere gange: 40-årig mand bag tremmer

En 40-årig mand fra Hjallerup er fredag formiddag blev varetægtsfængslet i fire uger i en ni år gammel voldtægtssag, skriver eb.dk.

Manden er sigtet for flere tilfælde af voldtægt tilbage i 2004 mod en dengang 14-årig pige.

Ifølge eb.dk skulle voldtægterne - og andre tilfælde af seksuelle krænkelser - være sket gentagne gange over en periode på fire måneder i foråret og sommeren 2004 på et pizzeria i Hjallerup.

Den i dag 23-årige pige anmeldte først voldtægterne for to år siden.

I mellemtiden var manden, der er af irakisk afstamning, rejst til Kurdistan. Han blev anholdt for nylig under et besøg i Danmark.

Manden er desuden sigtet for bedrageri, idet han uberettiget skulle have modtaget kontanthjælp, mens han opholdt sig i Kurdistan.

Den sigtede, der ifølge eb.dk har været internationalt eftersøgt siden 2011, nægter sig skyldig i anklagerne.

/ritzau/

 

Dagens Gossip