Derfor skal du droppe g-strengen

Skrevet af Lotte Sørensen

16/10/2013
Pas på g-streng
Spørger man lægerne, er der mange gode grunde til at skifte g-strengstrussen ud med mere behagelige bomuldstrusser.

Dagens topnyheder

Har man tendens til infektioner i underlivet, er det bedst at holde sig fra g-strengstrusser. De skaber nemlig øget risiko for problemer i underetagen.

Det skriver Huffington Post, der har talt med to gynækologer, Jill M. Rabin og Shieva Ghofrany.

Læs også: Se billederne: Nu skal mænd gå i g-streng og bh

En af de største problemer med g-strengstrusser er, at de fleste er lavet af syntetisk stof, der gør, at huden ikke kan ånde. Også selvom stoffet i selve skridtet er lavet af bomuld, er det ikke godt nok, hvis ydersiden er dækket af syntetisk stof. Det lukker al fugt inde, og kan føre til infektioner i skeden og urinrøret.

Samtidig kan g-strengstrussen bevæge sig en del, hvis man er fysisk aktiv, og bakterier fra numsen skal ikke rejse mange centimeter for at skabe ravage fortil. E. coli-bakterier kan blandt andet give blærebetændelse.

Når man går i g-strengstrusser, er skeden også mere blotlagt, end den er i almindelige trusser, og der er således åbent for alle former for bakterier.

Læs også: Derfor er det no-go at træne uden trusser

Typisk er det svampeinfektioner, der rammer g-strengsbrugere. Og det kan blive til en ond cirkel. Svamp fører nemlig til mere udflåd, hvilket får mange til at bruge trusseindlæg, der igen holder på fugten og skaber ideelle betingelser for svampen.

Men g-streng kan ikke kun give indvendige problemer. De kan også irritere huden, fortæller de to læger. Shieva Ghofranysiger , at hun oftere og oftere ser kvinder med tydelige mærker efter trussen.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

- Nogle gange spørger jeg en patient under en undersøgelse, 'nå, så du går ofte i g-strengstrusser?' Og deres svar er altid 'ja, hvordan vidste du det?' Og det er på grund af de små plamager af blødt væv, der kommer af, at huden konstant bliver slidt det samme sted, siger Shieva Ghofrany.

Hun og Jill M Rabin understreger dog, at så længe man har god hygiejne, vasker sine trusser tit og oftest holder sig til bomuld, så er man på den sikre side.