Mikkel Petersen
Regeringens skatteplan kan ramme helt almindelige arbejderfamilier hårdere end de højtlønnede.
Regeringen vil skrue op for skatten, og det kommer ikke til at ramme alle danskere lige hårdt.
Almindelige arbejderfamilier og arbejdsløse står nemlig til at miste en større del af deres disponible indkomst end familier med højtlønnede direktører.
Det viser nye beregninger fra den borgerlige tænketank Cepos.
Skattestigningen sker ikke gennem en ny skat, men ved at regeringen vil fastfryse en række beløbsgrænser i skattesystemet i to år.
Normalt følger blandt andet fradrag udviklingen i priser og lønninger. Når det ikke sker, vil danskerne reelt komme til at betale mere i skat.
Arbejderfamilier rammes hårdere
Ifølge Cepos står en almindelig arbejderfamilie, eksempelvis med en pædagog eller maler, til at miste 0,7 procent af sin disponible indkomst som følge af fastfrysningen.
For en højtlønnet direktørfamilie er tallet 0,4 procent.
Direktørfamilien mister ganske vist flere kroner og øre, men tabet fylder mindre i familiens samlede økonomi.
Cheføkonom og underdirektør i Cepos Mia Amalie Holstein forklarer, at forskellen skyldes direktørfamiliens langt højere indkomst.
Tallene har nu udløst kritik fra oppositionen.
Dansk Folkepartis finansordfører Anders Vistisen kalder planen et ‘kæmpe svigt’ fra SF og Socialdemokratiet.
Også Venstres næstformand og finansordfører Stephanie Lose kritiserer, at skatten på arbejde stiger for almindelige arbejderfamilier.
Det skriver DR.
SF forsvarer planen
Hos SF afviser man dog kritikken af regeringens skattegreb.
Skatteordfører Sofie Lippert understreger, at skattestigningen ikke bør betragtes isoleret.
Pengene skal blandt andet bruges til at finansiere lavere moms på fødevarer og helt fjerne momsen på frugt og grønt.
Ifølge Lippert vil arbejderfamilier derfor samlet set få mere ud af regeringens planer, når både skatteændringer og lavere fødevaremoms regnes med.
Cepos har tidligere beregnet effekten af regeringens samlede skatteforslag.
Her står alle de undersøgte grupper til at få flere penge mellem hænderne, når samtlige forslag er gennemført. En arbejderfamilie står eksempelvis til en årlig skattelettelse på 8.700 kroner.
Tidspunktet er stadig uvist
Et centralt spørgsmål er dog, hvornår de forskellige ændringer træder i kraft.
Skatteministeriet har fastslået, at ændringerne af fødevaremomsen af tekniske årsager tidligst kan gennemføres i 2028.
Sofie Lippert kan ikke love, at skattestigningen først træder i kraft samtidig med momsnedsættelsen, men understreger, at regeringens ambition er, at ændringerne skal gennemføres parallelt.
Enhedslisten mener ligeledes, at skattestigningen skal ses som en del af den samlede pakke.
Isoleret set er billedet dog klart i Cepos’ beregninger. Arbejderfamilier mister en større del af deres disponible indkomst end de højtlønnede direktørfamilier.
