Ny dansk forskning: Spis chokolade hver dag og undgå bøvl med hjertet

Skrevet af Emil Ryttergaard

24/05/2017
Chokolade er godt for dit hjerte - særligt chokolade med højt indhold af kakao. Foto: Shutterstock
Chokolade er godt for dit hjerte - særligt chokolade med højt indhold af kakao. Foto: Shutterstock
Hvis du spiser en moderat mængde chokolade hver uge, kan du reducere risikoen for den alvorlige lidelse hjerteflimmer. Sådan lyder konklusionen i en ny dansk undersøgelse.

Mest læste i dag

Chokolade er ikke godt i vilde mængder, men en smule hver dag er faktisk sundt.

Efter aftensmaden kan et godt stykke chokolade gøre underværker foran fjernsynet, når man rigtig skal hygge med kæresten i sofaen og slappe grundigt af.

Ifølge ny dansk forskning er chokoladen om aftenen ikke kun hyggeligt, men også rigtig god for din sundhed. Chokolade med et højt indhold af kakao reducerer risikoen for hjerteflimmer, viser det omfattende studie.

Undersøgelsen dækker over 55.000 danskers sundhedsdata i perioden fra 1993 til 1997. 

Tidligere undersøgelser har påvist en sammenhæng mellem chokolade med højt kakaoindhold og gavnlige virkninger for blodomløbet. 

Men undersøgelsen er den første af sin art, der kigger på forholdet mellem indtag af chokolade og hjerteflimmer, der er en alvorlig lidelse, og som forbindes til langt mere alvorlige sygdomme som blodproper, hjerteanfald og demens.

Du kan roligt spise chokolade flere dage om ugen, da det er godt for hjertet. Foto: Polfoto

De danskere, der i undersøgelsen led af hjerteflimmer og samtidig spiste chokolade minimum tre gange om måneden, havde 10 procent lavere risiko for hjerteflimmer, viser studiet.

Spiser man chokolade to til seks gange om ugen, så falder risikoen for hjerteflimmer med hele 20 procent. Spiser man mere chokolade, stiger risikoen dog igen, hvorfor man ikke bare skal spise uanede mængder - selvom det kan være fristende, når man først har åbnet pakken.

- At spise en stor mængde chokolade kan ikke anbefales, fordi chokoladeholdige produkter indeholder store mængder fedt og sukker. Men et moderat indtag af chokolade med højt kakaoindhold kan være et sundt valg, siger Elisabeth Mostofsky.  

Hun er lektor ved Harvard Chan School i USA og hovedforfatter til undersøgelsen sammen med den danske professor ved institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet Kim Overvad.

Undersøgelsen udkom i går tirsdag i det internationale forskningstidsskrift Heart. 

At spise chokolade er ikke det eneste du kan gøre, som vil gøre underværker for din krop. Er du træt af den slappe hud under armene, så er der nemlig 4 nemme råd til at slippe af med den hængende hud.