Tør hovedbund eller skæl? Hovedbunden er sart, men du kan sagtens undgå begge dele

Skrevet af webmaster

19/05/2017
Skæl i hovedbunden
Shutterstock
Hovedbunden er ikke et område man tænker meget over, med mindre den er i ubalance. Det betyder nemlig ofte at den enten drysser eller klør, og selvom det ikke lyder specielt ubehageligt, kan det udløse en række andre smertefulde problemer.

Dagens topnyheder

Vi har derfor lavet en guide, så du og din hovedbund slipper for den slags ubehagelige situationer.

Hvordan ved jeg at jeg har tør hovedbund?

Hvis du oplever at hovedbunden klør, er det oftest et resultat af udtørring. Det kan skyldes en ubalance i hovedbunden, hvilket oftest betyder at du måske har overvasket håret, og derved fjernet den naturlige fedt der beskytter og blødgør huden.

Selvom huden dækkes af hår, er hovedbunden et af de områder der er mest udsat når vejret er meget koldt, tørt, varmt eller fugtigt, og derfor også et af de områder vi skal være ekstra opmærksomme på. Selvom tør hovedbund godt kan resultere i små, hvide flager der drysser ned på skuldrene, er de ikke ensbetydende med skæl, som både opstår af andre grunde, og behandles anderledes. Og det er, heldigvis, ikke spor umuligt at blive fri for tør hovedbund.

Hvad er skæl?

Skæl i håret opstår gerne når en i forvejen udfordret hovedbund overproducerer den talg der skal beskytte hovedbunden, og denne talg bliver vækstgrundlag for en gærsvamp.

Denne talg er, som sagt, nødvendig for at huden kan beskytte sig selv, men når produktionen accelererer, kan det resultere i tykkere, gullige flager der både kan drysse, men også sidde fast i håret. Når de ”sidder fast” er de mest tydelige i hårgrænsen, og kan både være uklædelige og ubehagelige

Hvad kan jeg selv gøre?

Hvis du skulle lide af skæl, er dit bedste forsvar en naturlig, mild og let svampedræbende shampoo, og ellers at være opmærksom på hårets hygiejne. I perioden hvor skællene bekæmpes, er det især vigtigt at være opmærksom på at holde hovedbunden ren.

Skulle du derimod lide af tør hovedbund, er den bedste behandling oftest at begrænse hårvask til det nødvendige, og selvfølgelig at være opmærksom på at tør hud er mere sart, og derfor skal behandles med mildere midler.

Til begge formål er der en række oplagte kure, men inden du behandler eller forebygger, er det vigtigt at være opmærksom på forskellen på dryssene – fedtet og gult betyder skæl, tyndt og hvidt er oftest et resultat af tør hovedbund.

Du kan læse mere om symptomer, behandling og forebyggelse af skæl på dette link og om tør hovedbund på dette link.