En 9-årig dreng blev reddet fra en kidnapper - ved hjælp af et ur.
Det lyder som plottet til en aktionfilm, men er begivenheder, der har fundet sted i den virkelig verden.
En 9-årig dreng ved navn Aiden reddede sig selv ved at bruge sit ‘smartwatch’. En fremmed mand angreb drengen, men det lykkedes ham at stikke af.
Episoden fandt sted i delstaten Utah i USA, hvor den 9-årige gik igennem sit eget kvarter tirsdag eftermiddag.
Det skriver Fox News.
Kidnapperen kørte op på siden af ham og overfaldt ham. Drengen blev smidt ind bag i bilen.
Manden, som havde taget Aiden, kørte lidt væk og parkerede bag ved en butik. Her så den 9-årige sit snit til at stikke af, og han hoppede ud af bilen, hvilket resulterede i, at han forstuvede sin fod.
Læs også: Leopard sniger sig ind på dyrepasser: Uventet helt griber ind og redder hans liv
Han var dog fast besluttet på at slippe væk, selvom han havde ondt i foden og gemte sig bag ved skraldespande. Der brugte han sit smartwatch til at komme i kontakt med familien derhjemme.
Ved hjælp af uret ringede han til sin mors mobil, men det var hans stedfar, som svarede.
Samtidig ledte manden efter den 9-årige, men det lykkedes på grund af uret at tilkalde hurtig hjælp.
Stedfaren fór afsted for at komme sin dreng til undsætning, og inden længe var Aiden i sikkerhed.
Det lokale politi har nu efterlyst manden i bilen.
Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: