Forside 112 15-årige Minnie efterlyses: Forsvundet fra sin skole midt om natten

15-årige Minnie efterlyses: Forsvundet fra sin skole midt om natten

15-årige Minnie efterlyses: Forsvundet fra sin skole midt om natten
Foto: Nordjylland Politi/Privat

En ung pige er søndag forsvundet fra en efterskole i Nordjylland.

Lige nu læser andre

Politiet efterlyser nu 15-årige Minnie Christensen, der ikke er set siden søndag nat, hvor hun forlod Aabybro Efterskole Nordjylland. Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Både skolen og pigens familie har efterfølgende ledt flere steder, men da man ingen spor har at gå efter, aner man ikke, hvor pigen er blevet af.

– Vi har besøgt en række venner og bekendte og banket på døre, men uden held, siger vagtchef, Jess Falberg til TV 2.

Læs også

Foto: Nordjylland Politi/Privat

Minnie Christensen kommer oprindeligt fra Mariagerfjord Kommune, men går på efterskole i Aabybro.

Politiet forklarer, at pigen forlod skolen uden telefon, og at der ikke har været livstegn fra hende siden søndag.

Politiet mener ikke, at der er grund til at tro, at den unge pige er kommet til skade, eller at der er sket hende noget alvorligt. Familien er dog meget bekymret over pigens forsvinden. 

Minnie Christensen beskrives som:

  • 170 centimeter høj
  • Kraftigt bygget
  • Blå øjne
  • Mellemblondt, krøllet hår
  • Iført mørkeblå Lacoste-strikcardigan
  • Mørke træningsbukser
  • Sorte lak-sneakers

Nordjyllands Politi opfordrer personer, der har set hende eller ved, hvor hun befinder sig, om at ringe 114.

Læs også

Ads by MGDK