63 kroner blev vekslet til ni måneders fængsel

Foto: Shutterstock

Tidligt om morgenen den 1. september kort efter kl. 4 var to unge mænd, begge 20 år, og den enes 20-årige kæreste, på vej hjem fra en bytur i Randers, da de stoppede op i krydset ved Vestergade/Apotekerstræde.

Tidligt om morgenen den 1. september kort efter kl. 4 var to unge mænd, begge 20 år, og den enes 20-årige kæreste, på vej hjem fra en bytur i Randers, da de stoppede op i krydset ved Vestergade/Apotekerstræde.

Kvinden gik lidt væk fra de to mænd for at ringe efter et lift, da to ukendte mænd pludselig kom helt hen til de to 20-årige mænd og med en aggressiv og truende adfærd forlangte at få deres penge. Da de to 20-årige mænd spurgte hvorfor, blev den ene skubbet omkuld og fik en lussing, mens den anden fik et knytnæveslag i hovedet og blev truet med en glasflaske mod tindingen.

Udbyttet var cirka 63 kroner

Volden og truslerne fik de to 20-årige mænd til at udlevere, hvad de havde af kontanter – hvilket ikke var meget. Samlet set fik de to røvere et udbytte på ca. 63 kroner.

”Det er en alvorlig forbrydelse at røve tilfældige mennesker på gaden, ligegyldigt hvor mange penge det lykkedes at slippe væk med", siger anklager Steffen Dam Andersen.

Anholdt med 11 kroner på lommen

Kort efter overfaldet kom en politipatrulje tilfældigvis kørende forbi og blev stoppet af de forurettede, der kunne give et ganske godt signalement af de to gerningsmænd. De satte sig alle tre ind bag i politibilen og kørte med rundt i byen for at se, om de kunne spotte de to gerningsmænd.

Kørt før kl. 04.30 var der gevinst, da de to mænd blev set i Storegade. De forurettede var ikke i tvivl om, at de var gerningsmændene, og de to mænd, der begge dengang var 17 år, blev anholdt og sigtet for røveri.

I forbindelse med visitationen af de to mænd fandt betjentene 11 kroner, som de i øvrigt er dømt til at levere tilbage til de forurettede. Ud over fængselsstraffen på ni måneder blev den nu 18-årige mand, der er tyrkisk statsborger, udvist af landet med et indrejseforbud på seks år.

Top partnere


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip