Advarsel: Ung kronraget mand banker på folks døre - giv ham IKKE penge

Skrevet af Nils Würtzenfeld

03/04/2017
I Store Heddinge på Stevns har flere beboere fået besøg af en mand, der udgav sig for at samle penge ind til en skole. Politiet advarer mod at give penge til ham.

Mest læste i dag

Søndag aften klokken 21.40 bankede en mand på hos en række beboere på Nørregade i Store Heddinge i Østsjælland og forklarede, at han samlede penge ind til en skole. Der er grund til at tro, at manden var ude på at snøre beboerne.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

- Vi mener, at det er en tvivlsom måde, der er foregået på. Manden fortalte, at han samlede ind til en skole, men indtil videre har vi ikke fået bekræftet, om skolen overhovedet eksistere. Derudover er det jo også et noget sent tidspunkt at gå rundt og samle ind på, lyder det fra kommunikationsrådgiver hos Midt- og Vestsjællands Politi, Martin Bjerregaard til Dagens.dk.

Han forklarer videre, at manden, der betegnes som dansk, havde postkort med sig, som han forsøgte at sælge under påskud af, at pengene gik til den pågældende skole.

Flere borgere fattede dog mistanke til manden og kontaktede derfor politiet, som sendte en patruljevogn til området.

- Søndag aften fik vi anmeldelser fra et par borgere, der mente, at der var noget mystisk ved manden. Efterfølgende kørte vi rundt i Store Heddinge, men fandt ikke manden. Et vidne har fortalte, hvordan han forsvandt ind på et stisystem, men ingen har set ham siden, forklarer Martin Bjerregaard.

Manden beskrives som:

  • Dansk af udseende
  • 32-37 år
  • 170-175 centimeter høj
  • Almindelig af bygning
  • Kronraget 
  • Tatovering på halsen
  • Iført sort vatteret jakke og sorte bukser

Martin Bjerregaard forklarer, at Midt- og Vestsjællands Politi med jævne mellemrum får anmeldelser om forsøg på svindel i samme stil.

Tidligere har personer gentagende gange forsøgt at samle penge ind til døveskoler. Det er foregået ved, at de har stået med et fiktivt papskilt, hvorpå der stod, at de var døve og samlede ind til en bestemt skole.

Martin Bjerregaard forklarer, at man altid bør være skeptisk, hvis man oplever lignende henvendelser:

- Det er vigtigt at sikre sig, at der reelt set er tale om en ægte indsamling. Virker forespørgslen reel nok, kan man med rette bede om bank- eller girokortoplysninger. I alle de sager vi har oplevet, har folk kun bedt om kontaktet, hvilket kan tyde på, at det er fup, siger han til Dagens.dk.

Del gerne advarslen med borgere i området - og kontakt det lokale politi på telefon 114, hvis du har oplysninger i sagen.

Læs også denne advarsel om hvorfor du IKKE må samle en tennisbold op, hvis du finder den i din have.