Ældre mand tog kvælertag på 10-årig dreng: Forsvarede astmaramt bror

Henrik Rothenbücher

255 uger siden

|

14/01/2020
112
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En 10-årig dreng ville forsvare sin astmaramte bror, så han bad en kvinde om at slukke sin cigaret. Det skulle han dog aldrig have gjort, for pludselig tog en ældre mand kvælertag på ham.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Nordsjællands Politi fortæller i deres døgnrapport i dag om en bizar episode, der udspillede sig mandag eftermiddag.

En 10-årig dreng fra Holte stod og ventede på bussen med sin bror. Ved busstoppestedet stod en kvinde og røg, og det fik den 10-årige dreng til at bede hende om at slukke den, da hans bror led af astma.

Det fandt en ældre mand sig bestemt ikke om, så han valgte at tage kvælertag på den 10-årige dreng, hvorefter han forsvandt ind i bus 193 med retning mod Trørød.

Sådan ser han ud

Ifølge mediet nyheder24.dk, vurderes manden der tog kvælertag som værende en ældre mand på omkring 65 år. Han er cirka 175 centimeter høj og spinkel af bygning.

Han har kort og gråt hår, og så var han iført cowboybukser og mørkeblå jakke med vandrette striber henover brystet.

Hvis du sidder med informationer, der kan hjælpe politiet med at identificere den voldelige mand, så vil Nordsjællands Politi meget gerne høre fra dig.

Du kan kontakte politiet på telefonnummer 114, hvis du har informationer.