Alle troede, at mystisk hjemløs pige var Madeleine: Nu er hendes identitet afsløret

Kan det virkelig være en og samme pige? Foto. Missing People of America.

Det viser sig nu, at kvinden fra Rom er en forsvundet pige - men en helt anden end den, alle forestillede sig.

I går sværmede nettet med historier om, at en hjemløs engelsktalende kvinde, som går rundt i Rom, måske kunne være engelske Madeleine McCann, der forsvandt fra en familieferie i 2007.

Det viser sig nu, at der ikke er hold i spekulationerne.

Den unge kvinde fra billederne er en anden families forsvundne barn. Hun er ikke Madeleine McCann, men en skandivisk kvinde, som forsvandt fra sit hjem for et halvt år siden.

Pigen på gaderne i Rom er meget sky og vil helst ikke i kontakt med nogen. Foto: Missing Persons of America

Hun har oplyst til politiet i Rom, at hun hedder Maria og er en engelsk kvinde, men det viser sig ikke at være sandt.

Hendes far er nemlig stået frem. Den hjemløse kvinde er 21 år og kommer fra Sverige, skriver den svenske avis Expressen.

Hun forsvandt tilbage i maj måned. Faren var bortrejst på det tidspunkt, og da han kom tilbage, var hans datter væk.

Læs også

Verden er i chok: Er dette Madeleine McCann?

Han meldte det til politiet, men det nyttede ikke noget, da hun var myndig og derfor selv må bestemme, hvad hun gør.

- Det er hårdt, når ens barn forsvinder, og det er smertefuldt at se billeder af ens datter som hjemløs i Rom, skriver faren på sociale medier ifølge Expressen.

Han fortæller desuden, at datteren var vild med Italien og havde snakket om at tage på et sprogkursus dernede.

Den hjemløse kvinde er ikke engelske Madeleine McCann, som forsvandt som treårig fra en ferie i Portugal i 2007.

Han mener, det kan have gjort, at hans datter valgte at rejse til netop Rom.

Nu skal kvindens far, mor og bror til Italien, hvor de vil forsøge at overtale hende til at komme hjem igen.

Familien kommer fra Stockholm.

Engelske Madeleine McCann forsvandt fra en familieferie i Portugal i 2007. Hvis hun stadig er i live, er hun i dag 13 år gammel.

Dagens Gossip