Hvis man onsdag valgte at give penge til en yngre kvinde, der gik rundt og samlede penge ind til døve børn, så er der stor sandsynlighed for, at man er blevet snydt. Østjyllands Politi skriver nemlig, at de i går ledte efter en kvinde med et hjemmelavet skilt, der angiveligt samlede penge ind til døve børn.
Kvinden var dog væk, da politiet ankom til stedet, og meget peger på, at hun i virkeligheden bare forsøgte at lokke penge ud af danskerne ved at udnytte døve børn.
Det hele foregik i Ebeltoft ved apoteket på Bryggerivej, hvor en kvinde af romansk udseende gik rundt med sit hjemmelavede skilt. Hun samlede penge ind til døve børn, men det var der flere personer, der ikke troede på. Politiet fik derfor en anmeldelse og valgte at lede efter kvinden. Hun var dog væk, da de ankom til stedet.
Sådan ser hun ud
Østjyllands Politi har fået beskrevet kvinden, og hun skulle se således ud.
Kvinde af romansk udseende i alderen 20 til 30 år. Hun var spinkel af kropsbygning, lys i huden og med sort kort hår. Hun talte dansk med accent, og så var hun iført et tætsiddende par træningsbukser med hvide striber og en grå jakke.
Det er ikke sjældent, at politiet får anmeldelser af denne karakter. Denne type indsamlere forsøger ofte at lokke penge ud af folk ved at appellere til deres samvittighed. Derfor finder de på en falsk anledning til at samle penge ind, hvilket i dette tilfælde var blinde børn.
Skulle du have informationer omkring kvinden, så kan du kontakte Østjyllands Politi på telefonnummer 114. Politiet fik anmeldelsen omkring klokken 10:14 onsdag den 20. marts, og hun skulle have tigget omkring apoteket på Bryggerivej i Ebeltoft.